Velkommen til denne imponerende og moderne lejlighed på hele 111 kvm, beliggende højt oppe på 12. sal i det attraktive Egeparken. Her får du komfort, kvalitet og udsigt i særklasse – alt sammen i grønne og bynære omgivelser.
Lejligheden er indrettet med et eksklusivt Svanekøkken med topmoderne hvidevarer og åbent forbindelse til stuen, som indbyder til både afslapning og samvær. Det stilfulde badeværelse er klargjort til vaskesøjle og designet med fokus på funktionalitet og æstetik.
Alle værelser er lyse, rummelige og udstyret med indbyggede skabe, hvilket giver god opbevaringsplads og en rolig, indbydende atmosfære. Fra stuen er der direkte adgang til en lækker altan, hvor du kan nyde den storslåede udsigt over både Golfparken og Aalborg by – perfekt til at følge årets gang i naturen fra første parket.
Boligen har vedligeholdelsesfrie gulve og gulvvarme i samtlige rum, hvilket sikrer en behagelig temperatur og nem rengøring året rundt.
OBS! Billederne er fra en lejlighed magen til.
Område og faciliteter:
Lejligheden ligger i Egeparken, et populært område med Golfparken som nærmeste nabo og nem adgang til indkøb, fitness og offentlige transportmuligheder. Der medfølger en parkeringslicens, og ejendommen har både elevator og aflåst cykelkælder.
Mindre husdyr (under 10 kg) kan tillades efter nærmere aftale.
Denne bolig er oplagt til par, familier eller den kvalitetsbevidste lejer, der ønsker høj komfort, fantastisk udsigt og en central placering i naturskønne omgivelser.
Lejenr.: 1260IJ