Velkommen til denne lejlighed hvor lys møder karakter. En indflytningsklar bolig med en behagelig atmosfære.
Lejligheden byder på en fin entre med faste skabe, et dejligt lyst køkken med moderne hårde hvidevarer, der åbner op til en rummelig stue. Herfra kan du træde ud på den skønne altan, hvorfra der er en unik udsigt over Aalborg og omegn. Soveværelset er udstyret med en god skabsvæg og har desuden direkte adgang til altanen. Badeværelset er lyst og indbydende med flotte klinker, gulvvarme og et praktisk skabsarrangement.
Ejendommen
Denne nyere ejendom, opført i 2016, har fælles tagterrasse med smuk udsigt over Aalborg. I kælderen finder du et nyttigt tremmerum, og der er overdækket cykelparkering. I nærområdet er der adgang til en legeplads samt hyggelige grønne områder med grillplads og borde.
Området omkring Godsbanearealet emmer af liv og aktivitet, med nærhed til indkøb, caféer og kulturelle tilbud. Her er en god atmosfære, hvor man kan nyde både byens puls og naturens ro.
OBS! Lejemålet er fra lejers side uopsigelig de første 12 måneder. Husdyrhold tillades ikke. Bofællesskab tillades ikke.