Velkommen til denne skønne og velholdte lejlighed, beliggende i rolige omgivelser i hjertet af Vestbyen – tæt på både Fjordparken, gode busforbindelser, Haraldslund og meget mere. Her får du en ideel kombination af fredelig beliggenhed og kort afstand til byens bekvemmeligheder.
Lejligheden fremstår i rigtig god stand og har både et nyere køkken og badeværelse. I forbindelse med indflytning installeres desuden en opvaskemaskine, hvilket øger komforten i hverdagen.
Boligen byder på en praktisk fordelingsgang med indbyggede spots, der skaber en behagelig velkomst og giver adgang til lejlighedens øvrige rum. Den store, lyse stue imponerer med smukke plankegulve og nyere vinduer, som sikrer et fantastisk lysindfald hele dagen.
Soveværelset er rummeligt og funktionelt indrettet med god plads til både seng og opbevaring i det store faste skab.
Badeværelset er stilfuldt og velindrettet med en moderne bruseniche afskærmet med glasvæg, hvilket giver et rent og elegant udtryk.
Til lejligheden medfølger et praktisk depotrum, og der er mulighed for vask i kælderen.
Lejenr.: 1260HY