Velkommen til denne lejlighed hvor lys og kvalitet møder en central beliggenhed. En indflytningsklar bolig med en behagelig atmosfære.
Denne 2-værelses lejlighed på 77 m2 i hjertet af Aalborg Vestby er gennemrenoveret med fokus på funktionalitet og holdbare materialer. Det moderne køkken fra HTH er udstyret med indbygningsspots i loftet og et slidstærkt linoleumsgulv. Her finder du alle nødvendige hårde hvidevarer, herunder køle-/fryseskab, indbygningsovn, induktionskogeplader, emhætte og opvaskemaskine. Badeværelset er nyistandsat med gulvvarme, nye fliser og klinker, samt en praktisk vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler.
Boligen fremstår nymalet, med nyligt afhøvlede og olierede trægulve. Soveværelset har smukke fyrtrægulve og et klædeskab med nye skydedørslåger. Stuen er indretningsvenlig med plads til både afslapning og spiseområde, hvilket gør det muligt at udnytte kvadratmeterne effektivt.
Ejendommen
Beliggenheden giver dig nem adgang til dagligvareindkøb, busstoppesteder og nærbanen. Området byder på gode træningsmuligheder, idrætsanlæg, daginstitutioner og skoler – alt sammen i bekvem afstand. Der er desuden gode parkeringsmuligheder i kvarteret.
En flot, opdateret lejlighed i rolig, bynær vestby-atmosfære – klar til at flytte ind i.