Velkommen til denne lejlighed hvor lys og atmosfære møder en central beliggenhed. En indflytningsklar bolig med en behagelig stemning.
Lejligheden byder på en lys og indbydende stue i åben forbindelse med et moderne køkken samt adgang til badeværelse med toilet. Fra stuen fører en trappe op til 1. sal, hvor soveværelset ligger. Her skaber et stort ovenlysvindue et fantastisk lysindfald og en behagelig atmosfære.
Området
Beliggenheden er helt i top – midt i Aalborg centrum med kort afstand til gågader, den stemningsfulde havnefront, Slotsparken og meget mere. Her får du byens bedste faciliteter lige uden for døren. Lille Kongensgade ligger i det centrale Aalborg – gaden går parallelt med Østergade fra Nytorv til Slotspladsen. Lejligheden er for dig der har et stort ønske om at bo helt tæt på fjorden, gågaden, og kultur. Der er kort afstand til Aalborgs kulturhuse, som Nordkraft og Musikkens hus. Er du til shopping, så ligger gågadens populære butiksstrøg lige udenfor hoveddøren. Der er ligeledes kort afstand til indkøbsmuligheder, skole og institutioner. CREATE Aalborg Universitet ligger kun 10 min. gang fra lejligheden. Der er nem adgang til offentlig transport fra Aalborg busterminal eller banegården.
Lejenr.: LB503748