På jagt efter en lækker, moderne og rummelig 3 værelses tæt på Centrum? Så er denne lejlighed i Øgadekvarteret helt perfekt!
Lejligheden indeholder en lys entré/fordelingsgang, hvorfra der er adgang til alle lejlighedens rum. Flot badeværelse med god bruseniche, lyse klinker med gulvvarme. Lækkert moderne køkken med alt i hårde hvidevarer og mulighed for indretning af lille spiseplads. Stort soveværelse mod gården. Flotte stuer én suite opdelt af dobbeltdøre – dette giver muligheden for at indrettes sig med opholds- og spisestue eller én stue og kontor/værelse.
Der er både loftrum samt kælderrum til lejligheden.
Herudover er der adgang til et flot fælles vaskeri, en ny renoveret og hyggelig gård med højbede.
Der medfølger en parkeringslicens til lejligheden, og der er mulighed for at leje en garage i gården.
Billederne er ikke fra denne lejlighed men fra en tilsvarende i ejendommen med tilsvarende materialer og indretning.
Lejemålet er fra lejers side uopsigelig de første 12 måneder. Husdyrhold tillades ikke. Bofællesskab tillades ikke.
Kontakt os for fremvisning på tlf.: 70 60 59 70 eller sms: 30 14 88 06
Område:
Øgadekvarteret er et af Aalborgs mest populære bydele, opført i første halvdel af 1900-tallet som et klassisk arbejderkvarter. Kvarteret er kendetegnet ved hyggelige gader, røde murstensbygninger og en central beliggenhed tæt på både centrum, havnefronten og universitetet.
Vendsysselgade ligger midt i kvarteret og består primært af 2-3 værelses lejligheder med gennemsnitligt 65 m², ofte med klassiske detaljer som trægulve og højt til loftet. Mange boliger er moderniserede, mens andre bevarer deres oprindelige charme.
Området byder på et aktivt nærmiljø med caféer, indkøb og små butikker, samtidig med at man finder grønne åndehuller som Østre Anlæg få minutters gang væk. Der er gode busforbindelser, cykelmuligheder og nem adgang til motorvejsnettet, hvilket gør kvarteret attraktivt for både studerende, unge par og førstegangskøbere.