Lejligheden egner sig perfekt som delelejlighed – se plantegning.
Ejendommen har et dejligt roligt fællesareal som kan benyttes af beboerne i ejendommen.
Lejligheden er godt udnyttet med minimal spildplads ifm. gangareal.
Tre gode værelser samt en stor stue. Stort køkken samt badeværelse.
Gode indkøbsmuligheder i nærheden – bl.a. kan der nævnes Super Brugsen, Rema 1000 og Fakta.
Der er ikke langt ind til det central Aalborg og der er i gåafstand gode busforbindelser til både Aalborgs centrum, samt den østlige bydel hvor du finder Universitetet.
I kælderens vaskerum findes der:
• Vaskemaskine
• Tørretumbler
Område:
Øgadekvarteret er et af Aalborgs mest populære bydele, opført i første halvdel af 1900-tallet som et klassisk arbejderkvarter. Kvarteret er kendetegnet ved hyggelige gader, røde murstensbygninger og en central beliggenhed tæt på både centrum, havnefronten og universitetet.
Vendsysselgade ligger midt i kvarteret og består primært af 2-3 værelses lejligheder med gennemsnitligt 65 m², ofte med klassiske detaljer som trægulve og højt til loftet. Mange boliger er moderniserede, mens andre bevarer deres oprindelige charme.
Området byder på et aktivt nærmiljø med caféer, indkøb og små butikker, samtidig med at man finder grønne åndehuller som Østre Anlæg få minutters gang væk. Der er gode busforbindelser, cykelmuligheder og nem adgang til motorvejsnettet, hvilket gør kvarteret attraktivt for både studerende, unge par og førstegangskøbere.