Velkommen til denne moderne lejlighed hvor lys og kvalitet møder en charmerende beliggenhed i Vestbyen. En indflytningsklar bolig med en behagelig atmosfære.
Lejligheden byder på et lyst og åbent køkken/alrum med synlige bjælker, der giver karakter og en indbydende rumfornemmelse. Her er god plads til både spisebord og sofaarrangement, og den store loftshøjde skaber en særligt indbydende stemning. Det stilrene hvide køkken er grebsfrit og veludstyret med indbygningsovn, keramisk kogeplade, emhætte samt integreret opvaskemaskine. Den åbne forbindelse til soveværelset, der har et stort garderobeskab, sikrer et godt lysindfald.
Ejendommen
I ejendommens hall finder du et stort opbevaringsskab. Der er desuden indlagt fibernet fra Norlys for en hurtig og stabil internetforbindelse. Beliggenheden giver dig kort afstand til hverdagens gøremål med gode busforbindelser og indkøbsmuligheder lige i nærheden. Her er lokale tilbud som bager og specialforretninger, samt flere fitnesscentre og sportsforeninger i området.
OBS! Husdyr ikke tilladt – heller ikke som besøg.
Lejenr.: AB498955