Her har du en super god lejlighed med en af Aalborgs dejligste gårdhaver. Lejligheden er bestående af en stor stue, hvor der både er plads til en ordentlig sofa og et spisebordsområde samt lidt ekstra. Der er også et soveværelse, hvor der både er plads til et klædeskab og en dobbeltseng. Fra både soveværelset og køkkenet er der udsigt til gårdhaven, som må siges at være skønt i forhold til andre ejendomme, der har udsigt ud til en kedelig baggård eller ind i nabobygningen.
Køkkenet er nyere, og har nogle fine materialer og der er fra vinduet en flot udsigt til gårdhaven.
Lejlighedens badeværelse er med en indsat bruser, der dog er rimelig godt skærmet af, så det ikke føles som bad oveni toilettet. Her er også indsat et skab, hvor du kan gemme dine badeværelsessager væk.
Til ejendommen er der foruden den dejlige gårdhave, et cykelskur og man kan benytte fælles vaskeriet i nabobygningen ved brug af en app.
Aalborg bliver ikke kaldt Nordens Paris for ingenting – og intet sted mærker man mere til kultur og underholdning end i Aalborg Midtby. Aalborg Teater byder på teaterforestillinger for enhver smag, du kan se den nyeste blockbuster i Kennedy Arkaden, eller se en kunstfilm i Biffen Nordkraft.
De mange indtryk i midtbyen skaber karakter og det kan ses på facaderne. Ved at bo i Aalborg Midtby er du garanteret aldrig at gå glip af begivenheder eller et par øl med vennerne i Jomfru Ane Gade.
Der er også rig mulighed for transport uanset hvor du skal hen: øst, vest, syd.
Der er ikke depotrum til lejligheden.
Vand er inkluderet i huslejen.
Lejemålet har et års uopsigelighed.
For fremvisning kontakt os på tlf.: 70 60 59 70 eller sms 30 14 88 06
Område
Aalborg Midtby er byens centrale og historiske hjerte, beliggende mellem Limfjorden, Øgadekvarteret, Kærby og Vestbyen. Området kombinerer bolig, handel og kultur med historiske bygninger som Budolfi Kirke, Jens Bangs Stenhus og Aalborghus Slot.
Midtbyen byder på gågader, caféer, restauranter og shoppingcentre som Friis, Magazin og Salling, samt et livligt natteliv på Jomfru Ane Gade. Kulturtilbud omfatter bl.a. Nordkraft og Musikkens Hus, mens grønne områder og stier skaber rekreative muligheder. Området har desuden gode transportforbindelser med tog, busser og cykelstier.