Bliv lejer af denne dejlige 3-værelses lejlighed på 67 gode kvm. Lejligheden er beliggende i det nyopførte Fjordpynten, i Nørresyndbys nye bydel, Stigsborg. Her får du en beliggenhed helt i top, med fjorden og Stigsparken i baghaven, samt kort afstand til indkøb og meget mere.
Når du træder ind i lejligheden, mødes du af det store og lyse køkken-alrum, hvor lyset strømmer ind gennem de store vinduespartier. Her kan du glæde dig til at lave mad i det lækre grebsfrie HTH-køkken med Corian-bordplade og fuld AEG hvidevarepakke.
Fra køkken-alrummet har du udgang til den store solrige altan, hvor du kan nyde de varme sommeraftener med grill og hyggelige stunder. Derudover får du to gode værelser, hvor det ene ideelt kan benyttes til kontor eller ekstra værelser. Det store værelse har udsigt til den skønne Stigspark, samt indbyggede skabe. Badeværelset er lækkert og med vaskesøjle.
I alle lejligheder er der lagt vægt på kvalitet. De flotte egetræsgulve i fuldstavsparket understreger lejlighedernes lyse, nordiske look. Derudover er der gulvvarme og genvex ventilation i alle rum for optimal komfort.
Der er desuden stor fælles, grønne tagterrasse med orangeri, samt en gårdhave hvor der er lagt vægt på det grønne, med masser af frugttræer og hyggelige kroge.
Der er mulighed for p-plads.
Husdyr kan tillades efter aftale.
OBS. Billeder er fra prøvebolig. Billeder er på vej.
Kontakt os for fremvisning på tlf.: 70 60 59 70 eller sms: 30 14 88 06
Område:
Stigsborg er en ny bydel under udvikling på solsiden af Limfjorden i Nørresundby. Området dækker ca. 54 hektar mellem Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen og vil over de næste 20 år blive forvandlet til et moderne byområde. Planen omfatter ca. 4.000 boliger med plads til omkring 7.500 beboere i en blanding af lejligheder, rækkehuse og byhuse.
Bydelen får sin egen skole, daginstitutioner, plejehjem, butikker, caféer og fællesfaciliteter, samlet i et bydelshus kaldet Huset Stigsborg. Et centralt element er Stigsparken, en 15 hektar stor bypark, som forbinder fjorden med grønne og rekreative områder. Der planlægges desuden promenader, stier og en ny cykel- og gangbro, der binder Stigsborg tættere til Aalborg centrum.
Området har historiske rødder som middelalderligt voldsted og har siden været præget af industri, men udvikles nu med fokus på arkitektonisk kvalitet, bæredygtighed og et aktivt byliv tæt ved fjorden.