Velkommen til denne 4-værelses lejlighed hvor moderne design møder naturens ro. En indflytningsklar bolig med en behagelig atmosfære.
Lejligheden byder på en skøn entré, der åbner op til et lyst og rummeligt leverum med eksklusivt HTH-køkken, udstyret med alle hårde hvidevarer. Her er der god plads til både stue og spiseplads, og fra leverummet er der direkte adgang til den dejlige 23 kvm altan med kig til fjorden. Lejligheden rummer desuden tre værelser, samt et badeværelse med faste skabe og plads til både vaskemaskine og tørretumbler.
Ejendommen
StigsborgHus tilbyder moderne faciliteter som en lækker tagterrasse med panoramaudsigt over parken, fjorden og Aalborg, samt et skønt gårdmiljø. I parkeringskælderen findes depotrum og cykelparkering, og der er mulighed for leje af p-plads i eller tæt ved ejendommen.
Området omkring Stigsborg byder på en fredelig atmosfære med nærhed til natur og vand, perfekt til hyggelige gåture eller udendørs aktiviteter.