Velkommen til denne lejlighed hvor moderne design møder naturens ro. En indflytningsklar bolig med en behagelig atmosfære, beliggende i det attraktive Stigsborg.
Lejligheden byder på en lys entré med faste skabe, et rummeligt køkken/alrum udstyret med et stilfuldt HTH-køkken og alle nødvendige hårde hvidevarer. Det åbne leverum skaber en indbydende stemning, og fra her har du adgang til et moderne badeværelse med vaskesøjle samt to dejlige værelser, begge med garderobeskabe. Fra både leverummet og altanen kan du nyde den betagende udsigt over den nærliggende park og fjorden.
Ejendommen
StigsborgHus tilbyder en række faciliteter, såsom depotrum i parkeringsområdet og mulighed for leje af parkering i eller tæt på ejendommen. Der er også aflåst cykelparkering. Den skønne tagterrasse giver panoramaudsigt over park, fjord og Aalborg, og det møblerede orangeri samt det dejlige gårdmiljø skaber en perfekt ramme for afslapning og sociale stunder.
Området byder på en rolig atmosfære med nærhed til både natur og byliv, hvilket gør det til et ideelt sted at bo.