Velkommen til denne 3-værelses lejlighed hvor moderne design møder naturens ro. En indflytningsklar bolig med en behagelig atmosfære, beliggende i det eksklusive StigsborgHus, som ligger i første parket til fjorden og Stigsparken.
Lejligheden byder på en lys og rummelig stue med loft til kip, der skaber en fantastisk rummelighed. Store vinduespartier lukker masser af naturligt lys ind, og der er direkte adgang til den store vestvendte altan, hvor aftensolen kan nydes. Det stilrene HTH-køkken er udstyret med alt i hårde hvidevarer og giver rig mulighed for madlavning og samvær. Fra stuen er der adgang til lejlighedens værelser samt et moderne badeværelse med faste skabe, vaskemaskine og tørretumbler.
Ejendommen
StigsborgHus byder på skønne fællesarealer, herunder to tagterrasser og et orangeri, der indbyder til afslapning og socialt samvær. Der er også cykelparkering og depotrum i parkeringskælderen, samt mulighed for leje af p-plads i eller tæt ved ejendommen.
Området omkring Stigsborg er præget af naturskønne omgivelser, med nærhed til fjorden og Stigsparken, hvilket giver mulighed for dejlige gåture og udendørs aktiviteter. Her er også gode indkøbsmuligheder og caféer, der bidrager til et livligt lokalmiljø.
OBS! Lejemålet er fra lejers side uopsigelig de første 12 måneder. Bofællesskab tillades ikke.