Velkommen til denne lejlighed hvor moderne design møder naturens ro. En indflytningsklar bolig med en behagelig atmosfære.
Lejligheden byder på en rummelig entre med vinduespartier, der skaber lys og luft. Herfra træder man ind i det åbne leverum, hvor det smukke HTH køkken med alle hårde hvidevarer indbyder til madlavning og samvær. Køkkenet danner en naturlig opdeling til stuen, som har adgang til en stor altan, perfekt til afslapning. De to gode værelser tilbyder gode opbevaringsmuligheder, det ene med skydelåger og det andet med fast skab. Badeværelset er funktionelt indrettet med vaskemaskine og tørretumbler, og der er en praktisk mellemgang med ekstra opbevaringsplads.
Ejendommen
I StigsborgHus finder du en dejlig tagterrasse med panoramaudsigt over park, fjord og Aalborg samt et hyggeligt gårdmiljø. Der er mulighed for leje af p-plads og aflåst cykelparkering, hvilket gør hverdagen lettere. Der tilhører også et depotrum til lejligheden.
Området byder på en skøn atmosfære med nærhed til natur og faciliteter, der gør det let at nyde livet i Nørresundby.